Hvad er cryoterapi?

Cryoterapi

Med plads til 2 personer samtidig

Cryoterapi i et helkrops cryokammer (WBC) indebærer kortvarig eksponering af hele kroppen for ekstremt kolde temperaturer i et kontrolleret klinisk miljø. Formålet med behandlingen er at udløse kroppens naturlige respons på kulde og stimulere nervesystemet.

Cryoterapi bliver stadig mere populært som en alternativ behandlingsmetode og bliver bl.a. brugt af atleter, vinterbadere og folk med kroniske lidelser såsom gigt, psoriasis, og multiple sclerosis.

Det er videnskabeligt bevist, at den korte eksponering i et cryokammer kan medføre en række fordele, herunder.

kryoterapi i cryo kammer i Værløse, Nordsjælland
R

Mindre stress

Mindre stress: Stress er kendt for at være forbundet med en inflammatorisk respons i kroppen. Cryoterapi kan bidrage til at reducere denne inflammation og dermed også få kroppen til at reagere mindre voldsomt på stressfaktorer.

R

Boost af din kollagenproduktion (mindre appelsinhud)

Cryoterapi stimulerer kroppens naturlige produktion af kollagen, hvilket kan bidrage til en sundere og mere elastisk hud, stramning af hudens overflade og mindsket hævelse, resulterende i et mere ungdommeligt udseende.

R

Øget produktion af noradrenalin (bedre humør)

Cryoterapi hjælper med at stimulere frigivelsen af noradrenalin som er forbundet med positive følelser og en øget følelse af vågenhed og energi, hvilket også kan bidrage til en reduktion af stress og angst.

R

Bedre søvn (og mindre tankemylder)

Efter cryoterapi vil mange opleve en følelse af ro og afslapning på grund af den afkøling, der har fundet sted. Denne følelse af ro kan også bidrage til at reducere stress.

R

Bedre forbrænding af kalorier (og vægttab)

Kortvarig eksponering for kulde kan øge stofskiftet og forbrændingen af kalorier (aktivering af brunt fedt), hvilket kan hjælpe med vægttab.

R

Smertelindring

Ved at nedsætte kroppens inflammationsniveau, som også f.eks. gigtpatienter oplever ved brug af medicin. Kuldepåvirkning kan hjælpe med at mindske inflammation og hævelse ved at begrænse blodgennemstrømningen til det berørte område.

Vigtigste effekter af cryoterapi i et helkrops cryokammer

  • Mindre inflammation: Den ekstreme kulde får dine blodkar til at trække sig sammen (vasokonstriktion) for at beskytte kropskernen. Dette fører til en reduktion af blodgennemstrømningen til hudoverfladen og mindsker hævelse og betændelse i væv og muskler, hvilket kan være gavnligt for folk med sportsskader eller kroniske smerter.
  • Noradrenalin og dopamin: Eksponering for kulde kan stimulere frigivelsen af noradrenalin og dopamin, som er kroppens naturlige smertestillende midler og humørforbedrende hormoner.
  • Stimulering af stofskifte: Den ekstreme kulde kan hjælpe med at forbedre blodcirkulationen og øge stofskiftet midlertidigt, hvilket kan bidrage til forbrænding af kalorier og potentielt understøtte vægttab. Nogle atleter bruger også cryoterapi som en form for genopretning efter intens træning for at mindske muskelsårhed og fremme hurtigere heling.
  • Eftervirkninger: Efter sessionen kan du opleve en følelse af forbedret energi, øget vågenhed og muligvis reduktion i smerter eller muskelspændinger.
Fordele ved cryoterapi
Hvad er brunt fedt? Denne illustration viser, hvad brunt fedt er.

Brunt fedt

Du har måske hørt om navnet, men hvad er det egentlig? og hvad har det med cryoterapi at gøre?

Kort sagt er det brune fedt et sundt fedtvæv, der forbrænder kalorier. Ved cryoterapi får fedtcellerne i kroppen et kuldechok, som omdanner det genstridige, hvide fedt til brunt fedt, som kroppen lettere kan forbrænde og skille sig af med.

Modsat det almindelige hvide fedt, er brunt fedt et sundt fedtvæv, som vi har siddende ved nakken, kravebenet, ned langs vores rygsøjle og ved skulderbladende samt omkring hjertet og nyrerne. Modsat det almindelige hvide fedt, er det brune fedt rigt på mitokondrier, som er cellens “energifabrikker”. Energifabrikkerne aktiveres bl.a. ved kuldepåvirkning og cryoterapi.

Det brune fedt hjælper med at regulere kroppens temperatur ved at producere varme og kan også spille en rolle i at reducere mængden af hvidt fedt. Kort sagt, “det hvide fedt ophober energi, mens det brune fedt bruger energi” Susanna Søberg.

Hvordan adskiller vores cryokammer sig fra andre kamre på markedet?

Når vi snakker om cryoterapi, er der to forskellige måder at køle ned på – de elektriske og de nitrogen baserede.

Vi tilbyder et elektrisk nedkølet cryokammer. Vores cryokammer er en isoleret kasse med en dør, der lukkes, når klienten er indenfor, for at sikre at det kolde miljø opretholdes.

Mange producenter og udbydere af cryokamre og cryosaunaer fokuserer på, hvor mange minusgrader deres kamre køles ned til, og de fremhæver at deres kamre køles ned til endnu koldere temperaturer end de elektriske kamre. Hvis du har hørt om cryoterapi før, har du måske hørt om kamre, der efter sigende køles ned til -110 eller -140 grader celsius. Dette hænger sammen med, at luften i en nitrogenkølet cryo sauna er ujævn og vil være koldere, hvor luften kommer ud end hvor den reelt set rammer kroppen. Modsat har et elektrisk kammer en konstant temperatur og dækker hele kroppen jævnt, og du kan derfor regne med at temperaturen altid er den samme.

Udover en ujævn nedkøling af kroppen, har nitrogenbaserede cryosaunaer også en sikkerhedsrisiko som de elektriske kamre ikke har (FDA):

  • Oxygenmangel: Nitrogen er en gas, der ikke indeholder ilt. Hvis nitrogen slipper ud af kammeret og erstatter ilten i rummet, kan det føre til mangel på ilt, hvilket kan føre til bevidsthedstab og i værste fald kvælning.
  • Kulde skader: Nitrogen i flydende form er ekstremt koldt og kan forårsage alvorlige frostskader, hvis det kommer i kontakt med huden eller andet væv.
  • Eksplosionsfare: Hvis nitrogen opbevares i en lukket beholder, der ikke kan modstå trykstigninger på grund af nitrogenets fordampning og udvidelse, kan der opstå fare for eksplosion.
  • Oxyderingsrisiko: Selvom nitrogen ikke i sig selv er brændbart, kan det fortrænge ilt og skabe et miljø, hvor brande ikke kan slukkes effektivt.

For at minimere risikoen ved brug af nitrogen i cryokamre er det vigtigt at følge strenge sikkerhedsprocedurer, have tilstrækkelig ventilation, bruge passende beskyttelsesudstyr og give korrekt træning til medarbejderne.

Der er også forskel på om kammeret er et helkropskammer – Whole Body Cryotherapy (WBC), hvor hele kroppen nedkøles, eller om det er et kammer, hvor kun dele af kroppen nedkøles – Part Body Cryotherapy (PBC) (eller en såkaldt cryosauna).

Det handler altså ikke om, hvor mange minusgrader kammeret siges at være, men i stedet hvor meget, hvor effektivt, og hvor store dele af kroppen der køles ned. Denne undersøgelse viser den store forskel på nedkølingen af kroppen med et helkrops og et delkrops kammer.

Vores elektrisk nedkølede cryokammer er produceret og udviklet i Tyskland hos firmaet MECOTEC, der har mere end 25 års erfaring indenfor cryoterapi.